Bushcraft forum
Register Calendar Latest Topics
 
 
 


Reply
  Author   Comment  
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #1 
Jeg fik for nylig fat på nogle gamle forsømte økser og bestemte mig for at give dem et nyt liv.

20161013_153013 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr
No-name flæk økse, en hultafors  skovøkse hy 10-1,0, DSI 2 og et mere der ikke er på billedet.

Jeg vil kun koncentrere mig om DSI 2 øksen i det her opslag.

Skaftet, som var meget interimistisk sat på, blev fjernet og standen af hovedet vurderet.

20161022_201630 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr
Skaftet er kun halvt inde i øksehovedet og så forsøgt fastgjort med en halv u-pløk og et søm ind i skaftet

Hovedet havde, udover rust, ingen fejl, end ikke nogen hak i æggen.
Jeg forsøgte mig med lidt forskellige metoder for at fjerne rusten. Eddikebad, blanding af eddike og bagepulver, men den bedste metode i det her tilfælde synes jeg var sandpapir, wd-40 og knofedt. Et eddike bad er ikke dårligt til at fjerne rust, især ikke hvis du har mange emner eller emnet har mange små ufremkommelige steder, men på  et øksehoved var det, som nævnt, bedst med sandpapir, wd-40 og knofedt.
2016-12-29 06.56.23 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr
DSI 2 hovedet efter fjernelse af rust

Jeg var meget i tvivl om hvor langt et skaft jeg skulle have, men efter at have spurgt mig for blandt andet herinde og gruppen på FB, fandt jeg frem til at det skulle være et 50 cm skaft. En god størrelse til en all-round økse efter hvad jeg kunne finde frem til.
Håber ikke det er for blasfemisk overfor øksereligionen at generalisere på den måde [biggrin]
Jeg ville rigtig, rigtig gerne tage ud i skoven, finde et stykke asketræ og lave mit eget økseskaft fra bunden. Desværre var tiden bare ikke til det hvis jeg gerne ville have øksen klar inden for rimelig tid. Så jeg købte et Smedbergs skaft til den.

20170106_191719 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr
Klar til at skæfte øksen

Der skulle dog snittes noget mere af end jeg havde beregnet og fik ikke gjort mig ulejligheden med at hente en ordentlig kniv til det, så jeg sad med en ikke så skarp schweizer lommekniv og snittede til.
20170106_195208 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on
Flickr

Til sidst lykkedes det at få hovedet sat på, dog med en lille fure nederst, så er spændt på om det vil betyde at jeg snart får mulighed for at lave et askeskaft alligevel [frown]
Trækilen fik lidt lim og blev banket ned i den forsavede revne i skæftet. Kilen kom ikke langt i før den ikke ville rykke sig længere. Tænker at jeg skulle have snittet en smule mere af skaftet, men det kan også være det bare sidder super godt fast nu. Kilen blev savet af og en kontrakile banket i.
20170107_095605 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr
Kilen der ikke ville komme langt i og den lille fure under hovedet

For at beskytte skaftet og skæret lavede jeg en skede og en krave ud af en gammel læderstøvle. Skeden spændes bare ved at hive i stroppen. Jeg valgte dette lukke system da jeg er bange for at læderet måske vil give sig og et trykknap system så vil blive ubrugeligt. 

20170112_212855 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr
Krave og skede af læderstøvle, nitterne fra et billigt sæt i netto.

Øksen blev slebet op med en gammel billig slibesten og jeg blev faktisk overrasket hvor god øksen er. Vil gerne slibe den ordentligt op på et tidspunkt, tror det bliver med sandpapir fra T-hansen, så kan jeg billigt komme op på de korn jeg gerne vil.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med projektet, der er lidt finish jeg gerne vil forbedre næste gang, men for en første gang synes jeg det er blevet godt.

Her på falderebet får I lige et billede af det sidste øksehoved, det som ikke var med på det første billede. Der er hvad der ligner et 7 tal samt lidt tekst på det (der hvor jeg har tegnet en firkant), men kan ikke helt tyde hvad der står og dermed ikke finde ud af hvad det er for et øksehoved. Regner med at jeg rent faktisk selv vil lave et skaft til denne og bruge den som snitte økse, da jeg nu er gået i gang med at snitte skeer og alt muligt andet.
2017-01-30 20.02.47 by Terkel Nørgaard-Nielsen, on Flickr

Flækøksen har jeg ikke fået gjort noget ved endnu, men hultaforsen har fået fjernet sin rust og får lov at beholde sit skæfte indtil det knækker. Jeg prøvede at få slebet æggen ordentligt op  med en fil da den var helt ud i hampen, men det skal jeg vist øve mig lidt på inden jeg går i krig med igen. Hver side har nu hver sin profil/vinkel [rofl]

Terkel
0
Grejs76

Registered:
Posts: 102
Reply with quote  #2 
Fedt Terkel.

Jeg har selv et DSI 2 hoved meget lig dit med et 50 cm Hultafors skaft. Det er en fed kombination.

Jeg har renoveret 2 DSI hoveder. De var begge monteret som din var på lige skaft uden endeknop. Nærmest et hammerskaft. Tror måske det var sådan de blev skæftet fra fabrikken.

Tillykke med en økse, du bliver meget glad for.

Mikael.
0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #3 
Quote:
Originally Posted by Grejs76
Fedt Terkel.

Jeg har selv et DSI 2 hoved meget lig dit med et 50 cm Hultafors skaft. Det er en fed kombination.

Jeg har renoveret 2 DSI hoveder. De var begge monteret som din var på lige skaft uden endeknop. Nærmest et hammerskaft. Tror måske det var sådan de blev skæftet fra fabrikken.

Tillykke med en økse, du bliver meget glad for.

Mikael.


Tak

Jeg har kun fået brugt den en lille smule indtil videre, til at få lavet et par skeer, men en tennisalbue er kommet i vejen.
Håber den når at komme i orden inden næste weekend når jeg skal i skoven så jeg kan få den testet.

Jeg er helt vildt glad for den allerede, en næsten gratis kvalitets økse. What's not to like [smile]
0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #4 
Quote:
Originally Posted by Grejs76
Fedt Terkel.

Jeg har selv et DSI 2 hoved meget lig dit med et 50 cm Hultafors skaft. Det er en fed kombination.

Jeg har renoveret 2 DSI hoveder. De var begge monteret som din var på lige skaft uden endeknop. Nærmest et hammerskaft. Tror måske det var sådan de blev skæftet fra fabrikken.

Tillykke med en økse, du bliver meget glad for.

Mikael.


Tak

Jeg har kun fået brugt den en lille smule indtil videre, til at få lavet et par skeer, men en tennisalbue er kommet i vejen.
Håber den når at komme i orden inden næste weekend når jeg skal i skoven så jeg kan få den testet.

Jeg er helt vildt glad for den allerede, en næsten gratis kvalitets økse. What's not to like [smile]
0
Grejs76

Registered:
Posts: 102
Reply with quote  #5 
Hvor har du købt Smedberg skaftet henne?

Mikael.
0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #6 
Quote:
Originally Posted by Grejs76
Hvor har du købt Smedberg skaftet henne?

Mikael.


Her: http://www.thegoodstuffshop.dk/product.asp?product=51939
0
Grejs76

Registered:
Posts: 102
Reply with quote  #7 
Cool.

Det var det eneste sted jeg kunne google mig til.

Smedberg ser fine ud og de er billigere end Hultafors.

Mikael.
0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #8 
Og der var en der nævnte at de blev produceret samme sted eller det var i hvert fald noget i den stil der blev sagt.
0
Grejs76

Registered:
Posts: 102
Reply with quote  #9 
Bestilte du på nettet eller shoppede du fysisk i butikken i Holte?

Mikael.
0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #10 
På nettet
0
Grejs76

Registered:
Posts: 102
Reply with quote  #11 
Var kvaliteten god? Jeg tænker på åreretningen på langs af skæftet og i profilet, rethed, kernetræ/ splint, åretykkelse osv.

Mikael
0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #12 
Jeg ved cirka nada omkring det.
Det er min første erfaring med økse der ikke er fra byggemarkeder og er kun lige begyndt i træarbejdets verden.
Åreretningen er god på den ene side af skaftet, den anden er vist ikke, se billederne.
https://www.flickr.com/photos/147282383@N05/shares/Agcg34
0
Grejs76

Registered:
Posts: 102
Reply with quote  #13 

Ok! Fair nok. Vi skal alle sammen starte et sted. Jeg har googlet og set YouTube i mange timer for at vide, hvad jeg nu vil fortælle. Med fare for at blive rettet på alligevel.[biggrin] Følgende er ment som en hjælp. Jeg har stor respekt for, at du springer ud i at skæfte selv. Det tog mig mange år, før jeg turde selv.

Jeg starter med at kigge i enden af skaftet for at se årernes retning.
Skaftet til venstre på billedet har årer i næsten lodret (mange godtager afvigelse fra lodret indtil ca. 45 grader).
Skaftet til højre har helt vandrette åreforløb. Det er ikke interessant til økser, da lagene (årerne) vil skilles ad og skaftet derfor vil flække. Skaftet bukker ved hvert slag og retter sig igen ud til sin oprindelige form. Rent fysisk er træet mere holdbar til økser, hvis det har årerne lodret på slagretningen, dvs. samme retning som øksehovedet står, når du har slået det i en huggeblok.
Man kan sige, at ham, der lavede skaftet til højre har spildt sin tid, for træet er ikke egnet til det, han har brugt tid på at lave det til. Lidt ærgerligt. Især fordi forretningerne har disse skafter liggende og ikke tager nye hjem, før de har solgt dem, hvilket kun sker langsomt. Kun folk, som ikke ved bedre vælger køber dem.

axwoodgrain.jpg        
Det næste jeg kigger efter er årernes forløb ned langs skaftet fra hovedet mod endeknoppen. Årerne skal optimalt set løbe ubrudt fra den ene ende til den anden. Her er det vist med et lamineret skaft, så det er mere synligt.
Screenshot_2016-02-07-11-44-14-1-1.jpg

Hvis årerne løber ud til siden, som på dette stykke træ, vil skaftet risikere at flække skævt...
   second-blank.jpg
...som på dette billede. Uden at kunne se det tydeligt, så ser det ud til, at årerne ligger forkert, og løber ud til siden. Et klassisk flæk på en stor flækkeøkse/ skovhammer med lige skaft.
  homegrown countrygirl replacing an axe handle 1.JPG

På kløveøkser, hvor der lægges mange kræfter i slaget, vil risikoen være størst for et flæk, hvorfor det vil være interessant at være omhyggelig med udvælgelsen.
På en snitteøkse, hvor det er små velrettede slag, som ikke på samme måde stresser skaftet, betyder det mindre. Med mindre, du prøver at kløve en stor bøgekævle med den; altså udsætter øksen for en belastning, den ikke er beregnet til.

Det betyder også, at det mest kedeligt udseende skaft, formentlig er det stærkeste. Jeg har på den konto bevidst valgt et flottere skaft til, på bekostning af den optimale styrke. På DSI 2 øksen i midten har jeg valgt et 50 cm hickory skaft i kernetræ (mørkere farve) med små semiknaster, selvom jeg vidste, at det ikke var det bedste skaft. Jeg måtte bare ha´ det. My precious.
IMAG0964.jpg 
Jeg ved også, at jeg ikke overbelaster denne økse, da jeg har andre større økser at vælge imellem, og har en intention om kun at slå med den nødvendige kraft, hvilket sjældent er fuld kraft, med mindre jeg kløver stort træ. Hvis jeg ikke kan slå træet over i et hug, så er der ingen grund til at slå 100% slag hele tiden. Jeg har en tendens til at ramme mere præcist, hvis jeg slår 85% kraft. Hvilket i sidste ende kræver færre eller samme antal slag, og dermed sparer mig noget energi.

Jeg håber, jeg har gjort mig nogenlunde forståelig.

Mikael.

0
Previous Topic | Next Topic
Print
Reply

Quick Navigation:

Easily create a Forum Website with Website Toolbox.