Bushcraft forum
Sign up Calendar Latest Topics
 
 
 


Reply
  Author   Comment  
Grejs76

Registered:
Posts: 104
Reply with quote  #1 
Kinaøksehovedet i midten har ligget og ventet på lidt opmærksomhed. Jeg havde allerede tegnet et design på den. De sidste to dage fik jeg så skåret med vinkelsliber, filet og skæftet øksen.
IMAG0974.jpg 
Det færdige resultat med 40 cm skaft.
IMAG1076.jpg 

Cut out er lavet specifikt til dette greb, samt for at gøre øksehoved lidt lettere.
  IMAG1077.jpg

Øksehovedet er fint kileformet, hvilket bør sikre en god kløveøkse.
Øjet er længere i toppen end i bunden, hvilket besværliggør skæftning. Kilen udfylder den manglende plads, og tiden må vise, om det kan holde.
   IMAG1078.jpg

"Genuine Hickory" skaft med fin åreretning i både den ene og den anden retning. Der var alle udgaver fra værst tænkeligt til næsten perfekt i bunken, så det gælder om at sortere før køb. Prisen er jo den samme, uanset hvilket jeg vælger.
   IMAG1081.jpg

Det kan lige anes, hvor skaftet er købt. :-)
   IMAG1086.jpg 

Konklusion
Øksehoved på loppemarked ca. 20.- kr.
Skaft fra billigbyggemarked ca. 60,- kr.
Resultatet er en egendesignet økse lavet på max 2 timer + ætsetid til under 80 kr.

Whats not to like?

Mikael.

0
Terkel

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 34
Reply with quote  #2 
Ser monster godt ud.
Ser super behagelig ud at holde på ved hovedet med den måde du har skåret hovedet ud på.
Hvor har du købt skaftet, var i virkelig mange byggemarkeder og kunne ikke finde nogle skæfter overhovedet.
0
Grejs76

Registered:
Posts: 104
Reply with quote  #3 
Jeg er så heldig, at der er Hultaforsskæfter i XL i Slagelse. De er dog meget dyre. Og de sælger kun et par økser om året, hvorfor de kun tager Hultafors økser hjem på bestilling.

Der er et lille udvalg i Biltema Slagelse, hvor dette er købt.

Dansk skovkontor i Sorø har et lager. Jeg kører altid derover og udvælger selv.

Jeg købte på et tidspunkt et Ochsenkopf skovhammerskaft hos Sandbysmeden mellem Næstved og Ringsted.

Sandved maskinforretning er blevet forhandler af Husqvarna, hvorfor de kan skaffe Hultaforsproducerede Husqvarna økseskafter hjem. Jeg var så heldig, at de tog to økser hjem, da jeg bestilte en Husqvarna skovøkse. Det gav mig muligheden for at vælge den bedste. Det ekstra skaft havde de kun et af, men det var heldigvis også ganske ok.

Udfordringen er altid, at butikkerne køber 5 af gangen, eller hvor mange der nu er i et bundt. De ved ikke nødvendig vis hvordan et godt skaft ser ud og derfor sorterer jeg altid grundigt i bunken. Derfor går der lidt tid inden de får en ny sending hjem. Nogen uden kendskab til økseskafter skal lige købe de resterende først. :-) Jeg købte 3 skafter i Biltema uden at have noget specifikt at bruge dem til. Men et ret skaft med gode åreaftegninger i den rigtige træsort kan man ikke have for mange af. :-) Øjet skal selvfølgelig passe til tykkelsen af skaftet.

Det gælder om at lære sit lokalområde at kende. 

Mikael.
0
Previous Topic | Next Topic
Print
Reply

Quick Navigation:

Easily create a Forum Website with Website Toolbox.