Bushcraft forum
Sign up Calendar Latest Topics
 
 
 


Reply
  Author   Comment  
Fenikz

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 46
Reply with quote  #1 
I sommers købte jeg min første Mora, det var en "Bushcraft survival black" - Og må godt nok indrømme jeg hurtigt blev rigtig glad for den :-)
I denne uge har jeg så føjet 2 til samlingen, en "Companion Heavy Duty MG" og en "Allround(biltema Mora'en)"

Undskyld det dårlige billede - Havde kun min tlf til rådighed :S
mora1.jpg 
mora2.jpg 
Et egentligt reweiv kan jeg ikke skrive, da 2 af dem er købt i denne uge, men jeg har fået snittet og håndteret dem alle lidt for at danne mig et lille indtryk af dem hver især.

Lidt info om knivene -(specs er taget fra http://www.moraofsweden.se/hem-1.0.115.1&nbsp[wink]


Bushcraft Survival Black - http://www.moraofsweden.se/adventure/bushcraft-survival-black
Blade Thickness: 3,2 mm
Blade Length: 109 mm
Total Length: 232 mm
Net Weight: 0,2285 kg
Carbon steel
Købt hos Effektlageret, Horsens for 530,-

Vil ikke gå i detaljerne omkring denne kniv, da jeg allerede har lavet en lille beskrivelse af den her : http://www.bushcraftdk.websitetoolbox.com/post/min-nye-favorit-kniv-7003242?pid=1285839117#post1285839117


Companion Heavy Duty MG - http://www.moraofsweden.se/adventure/companion-heavy-duty-mg
Blade Thickness: 3,2mm
Blade Length: 104mm 
Total Length: 224mm
Net Weight: 0,1350kg
Carbon steel
Købt hos bushcraft butikken for 159,-
http://www.bushcraftbutikken.dk/butik/16-vaerktoejtools/78-mora-companion-heavy-duty/

Af de 3 Mora knive jeg nu har, tror jeg det her min nye favorit - Det er i hvert fald den der vil komme med i tasken/bæltet fremover. Grebet/skæftet passer mig perfekt, og den indsnævring den har lige inden klingen, gør at den er meget mere behagelig at håndtere, og man føler man har bedre føling og kontrol ved de lidt finere opgaver og snit. På de punkt er den de 2 andre overlegen. Den har samme klinge tykkelse som bushcraft'en, men den er knapt så høj, hvilket også passer mig fint. 
Skeden er en relativt simpel no-nonsens plastskede. Den har en rigtig god bælteclip, som med garanti ikke lige falder af bæltet. Den mangler bare lige en improviseret holder+ildstål. Eneste minus ved denne model, er at kanterne på ryggen er rundede, så der skal lige slibes lidt hvis den skal bruges sammen med ildstål.
Alt i alt en virkelig fin kniv til meget små penge.


Allround / Biltema håndværkerkniv - http://www.moraofsweden.se/construction/morakniv-allround-711
Blade Thickness: 2,5mm
Blade Length: 102mm
Total Length: 225mm
Net Weight: 0,1230kg 
Carbon steel
Købt hos Biltema, Horsens for 43,-
http://www.biltema.dk/da/Fritid/Friluftsliv/Knive-og-varktoj/Handvarkerkniv-19216/

Nu har der været en del snak herinde om netop denne model, så blev nød til at have en. Den ender dog nok med at blive "låne kniv" da det er den af de 3 jeg bryder mig mindst om. For det første bryder jeg mig ikke om farverne, jeg foretrækker at mit gear er i lidt mere afdæmpede/naturlige farver. Dette har selvfølgeligt intet med dens funktionalitet at gøre - Det er blot min smag/holdning. Dertil kommer skæftet som har den dårligste udformning af de 3. Den nubrede/grove gummibelagte overflade er dog rigtig god, og den burde sikre et sikkert greb under selv de værste forhold. Skeden er som på de fleste Mora knive simpel. Den har et lukket loop til fastgørelse på bæltet, og den løsning bryder jeg mig heller ikke så meget om. Jeg foretrækker man kan smide kniven uden at tage bæltet af. Samtidig er skedens loop også relativt "spinkel" i forhold til de 2 andre modellers, ikke at jeg tror den sådan lige går i stykker.
Som på Companion'en skal ryggen lige slibes til før den fungere sammen med ildstål.


Af de 3 modeller vil jeg klart anbefale Companion'en - Synes den har det bedste skæfte, især hvis vi snakker det lidt finere arbejde. Prisen kan heller ikke diskuteres, man får altså en lækker kniv til få penge.


Det er meget skriveri om 3 meget simple knive, men jeg er simpelthen blevet så begejstret for disse mora knive - Især fordi jeg synes man får meget for pengene.
De dækker i hvert fald mit behov for en allround kniv, og foretrækker at medbringe en økse til alt der er grovere end snit, madlavning og lign.
Skulle jeg 1 år til alaska eller lign. Så ville jeg nok medbringe en eller anden udødelig full-tang kniv.



0
jgn

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 1,205
Reply with quote  #2 
Mora holder bare, specielt til prisen. Sådan er det. Fede knive[thumb]
__________________
Hvis du har behov for at spørge hvorfor jeg elsker friluftsliv, vil du aldrig forstå svaret.
0
Malte59

Jæger & samler
Registered:
Posts: 521
Reply with quote  #3 
Hvis du har lyst, så prøv at lave feathersticks med alle 3 knive. Det kunne være sjovt at høre, hvilken af knivene du synes er bedst til det .... [smile]
0
Fenikz

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 46
Reply with quote  #4 
Får nok først tid til at komme ud i dagslyset søndag, så skal jeg gi' det et forsøg hvis ikke der er for travlt herhjemme ;-)

0
Fenikz

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 46
Reply with quote  #5 

Så fik jeg forsøgt mig med et par feathersticks, og der var faktisk ikke nogen mærkbar forskel i skarphed, de gjorde det alle "OK" synes jeg. De var også alle fra ny skarpe nok til at barbere arme med. Hvis jeg skulle udpeje en der måske klarede det lidt bedre, så er det faktisk biltema mora'en. Jeg ved ikke om det skyldes den tyndere klinge måske ? Eller om den bare tilfældigvis har være skarpere :-)

Malte - Jeg er har brug for lidt hjælp ! Jeg har købt den diamantfil fra biltema som du før har omtalt. Og jeg ville lige give min companion en tur med den. Den virkede sq lidt grov syntes jeg, så jeg gjorde som du foreslog i en anden tråd, gav lige min økse en god tur, og så lige ryggen på den ene mora. Men jeg må godt nok indrømme at det er noget spøjst noget at slibe med når man er vandt til en alm. slibesten, og det fungerede ikke særlig godt for mig :-(
Kan du ikke forklare mig- eller måske endnu bedre, hvis du kender til en video måske der viser hvordan en sådan sliber/fil skal bruges.

0
Malte59

Jæger & samler
Registered:
Posts: 521
Reply with quote  #6 
Hej Fenikz

Cool at du kom frem til, at den tyndere klinge er lidt bedre til feathersticks end end de lidt tykkere - det er også min erfaring. Jeg tor, at du har ret i, at det er den tyndere klinge, der gør forskellen. Den anlægges naturligt en anelse mere plant mod træet - en anelse - men nok til, at det gør en forskel [wink]
Med hensyn til diamantfilen, så bruger jeg den ved at slibe med cirkulære bevægelser frem og tilbage langs æggen. Jeg skifter regelmæssigt side, således at begge sider slibes lige meget. Når jeg sliber Mora'er så lægger jeg filen an mod hele bladets fas, således at jeg bevarer det fine scandi skær. Jeg polerer derefter med en finere sten, anvendt på samme måde som BT filen..

Du vil muligvis kunne finde nyttig viden i denne tråd. Troels har en fin beskrivelse af den roterende slibning med diamant fil:

http://www.bushcraftdk.websitetoolbox.com/post/dmt-diafold-double-sided-sharpener-kompakt-slibesten-review-og-teknik-7220202?pid=1285617457#post1285617457

venligst
Martin
0
Fenikz

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 46
Reply with quote  #7 
Tak for hjælpen malte, vil prøve prøve med cirkulær slibning istedet :-)
0
Morten

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 142
Reply with quote  #8 
Quote:
Originally Posted by jgn
Mora holder bare, specielt til prisen. Sådan er det. Fede knive[thumb]


Det er rigtigt [smile] Desværre går det argument bare ikke, når man kan se forhandlere sætte priserne op pga. populariteten. Der når de måske op i et prisleje hvor der er flere ( bedre ? )  alternativer.

Mvh. Morten
0
jgn

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 1,205
Reply with quote  #9 
Jeg synes Mora knive har været populære i mange mange år. De holder et fornuftigt pris niveau efter min mening. Der er enkelte modeller der koster lidt mere, men dem kan man jo holde sig fra og købe de billigere og ofte lige så gode modeller.
__________________
Hvis du har behov for at spørge hvorfor jeg elsker friluftsliv, vil du aldrig forstå svaret.
0
MaNyRa

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 421
Reply with quote  #10 
Lækker mora samling! Specielt den bushcrafter der! [wink]
0
Fenikz

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 46
Reply with quote  #11 
Det er jo en smags sag om man er til det ene eller andet... Men Jeg synes nu ikke pris niveauet på de fleste Mora knive er højt - Jeg synes dog på ingen måde - efter at have fået min Companion Heavy duty - At bushcraften er de ekstra nogle hundrede kroner værd, og som jeg også skriver så har den billige af de 2 knive et væsentlig bedre greb.
Men tager man feks. den Companion Heavy Duty til 160,- så har jeg ikke haft en anden kniv der kunne måle sig med den i samme prisleje.
Vi kan blive enige om at hvis man som jeg har købt Bushraft i survival udgaven til lidt over 500,- at så er vi deroppe hvor der findes lige så gode eller bedre alternativer måske.

Tager man derimod en "alm." Companion med carbon steel klinge i 2mm gods, til sølle 80 kr (cdon) - Som er en Fantastisk snitter, der skærer og snitter træ som var det smør, og er perfekt til feathersticks feks. Ja så vil jeg mene det er svært at finde en lige så god snitter og "arbejdskniv" til samme pris. 



0
MaNyRa

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 421
Reply with quote  #12 
Synes survival udgaven er fed fordi, at den har firesteel og diamantsliber indbygget. Det vil sige, at man har tre ting i en. Smart hvis man fx kun har sin kniv i bæltet, når man bliver væk fra sin oppakning. 
0
Fenikz

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 46
Reply with quote  #13 
Det kan vi godt blive enige om :-)
0
Previous Topic | Next Topic
Print
Reply

Quick Navigation:

Easily create a Forum Website with Website Toolbox.