Bushcraft forum
Sign up Calendar Latest Topics
 
 
 


Reply
  Author   Comment  
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #1 

Et af de bedste bålsteder man kan lave i naturen er et Dakota Fire Hole – men hvorfor så det?

Til at starte med vil jeg lige forklare hvad det er og kort berøre de egenskaber der er forbundet ved denne båltype. Et Dakota Fire Hole er et bål under jorden i et hul med en luftkanel til et andet hul. Båltypen er navngivet af det amerikanske marine korps og bruges primært som et taktisk bål. Når først du har prøvet denne båltype nogle gange vil du erfare at det er vigtigt at fyre korrekt for at minimere røgen. Når først det lykkes er det en ren fornøjelse og Dakota Fire Hole er min klare favorit når det gælder bål til madlavning! Se den uddybende forklaring længere nede.
[dakota_fire_hole_illustration]  

Her er en liste over situationer hvor Dakota Fire Hole er rigtig godt:

  • I regn og blæst kan det være svært at finde tilstrækkeligt tørt brænde til større bål.Ydermere risikere du at bålet går ud enten pga. vinden eller regnen. Du kan nemt holde gang i en Dakota hvis du bare har nok kvas og småpinde. Her gavner store stykker træ på ingen måde….det er faktisk bare en ulempe. Husk at du selvfølgelig ikke skal etablere Dakota'en et sted hvor regnvand nemt løber hen og ned og slukker ilden. Det giver næsten sig selv.
  • Du ønsker at lave bål til madlavning men vil ikke have et stort bål. Du behøver ikke at konstruere et pot-hang som jeg har tegnet det, du kan nemlig sagtens nøjes med friske grønne grene som “rist” til din gryde/pande. Sørg for at have nok grønne pinde klar til udskiftning. Undervejs vil de grønne pinde nemlig tørre og brænde over. Har du plads i rygsækken kan du også medbringe en decideret rist eller nogle rustfri murbindere som du lægger ud som rist - det gør jeg ind i mellem.Sidst med ikke mindst kan du selvfølgelig også konstruere dig en trefod. Find tre grene der har halv længde af din egen højde og mindre tykke end dit håndled. Har du ikke snor med, kan du binde dem sammen med alt lige fra langt græs, snerler, tynde fleksible grene eller rødder. Kun fantasien sætter grænsen.
  • Du er et sted hvor du ikke vil vække opsigt og du ønsker ikke at man kan se ilden om natten eller røgen om dagen (som der er ved normalt bål). Da du har gravet dit bål ned er der ingen synlige flammer og røgen forsvinder næsten da du brænder røggasserne af pga. den forhøjede temperatur der naturligt opstår når der anvendes reflektor.

De tekniske egenskaber og fordele ved Dakota Fire Hole

Princippet bag – Alle kender en brændeovne og de fleste ved nogenlunde hvordan den fungerer. Man tænder ild i brændeovnen, åbner for luftspjældet i fronten og røgen stiger op gennem skorstenen – det er præcis det samme der sker i en Dakota. Ild er varme og varme stiger opad….når det sker skabes der et sug omkring ilden, da den forsøger at trække nyt ilt til sig. Skorstenen er det hul du har gravet men hullet fungerer også som brændeovnen i sig selv. Uanset hvilken afskærmning du laver omkring et bål vil den fungerer som en reflektor der kaster varmen med ilden tilbage mod det der brænder. Når det sker hæves temperaturen på flammen og den røg der automatisk udvikles ved afbrænding af træ, indeholder en del gasser der også er antændelige. Gasserne brænder dog kun ved en tilstrækkelig høj temperatur og når det sker udvikles der ganske lidt røg.

Dakota Fire Hole tilblivelse i sandet jord.
[dakota-fire-hole_011] 
Birkebark og fat wood – gnister fra ildstålet fanger nemt birkebarken og så er der ellers gang i den

[fat_wood] 
Birkebark og fat wood – der gøres klar til optænding
[dakota_fire_hole_prep01] 
[dakota_fire_hole_prep02] 
Svensk pøseret på Dakota Fire Hole.
[dakota_fire_hole_cooking02] 
Her koges der lidt ris i et kogekar fra forsvaret. "Risten" er lavet af friske pinde. På den måde undgår man at de brænder med
det samme, men sørg for i hvert fald at have den dobbelte mængde klar til udskiftning. Før eller siden vil de brænde nemlig.

[dakota-fire-hole-mess-tin1] 


Valg af brænde - De fleste bål brænder bedst når man bruger træstykker i en hånd bredde og en underarms længde men med et Dakota Fire Hole gør du klogest i at undgå de store stykker. Sats på pinde der ikke er tykkere end din tommelfinger og gerne mindre. Ilden er kraftigere og temperaturen er højere, men vigtigst af alt er en korrekt og tilstrækkelig tilførsel af ilt. Hvis du kommer store stykker træ i en Dakota kan det sammenlignes med du kommer en hel pose frosne grøntsager i kogende vand….der går få sekunder så koger vandet ikke mere. I dette tilfælde går ilden ud da du både fortrænger luften og ilden. Sørg for at du har nok pinde til at fyre med. En Dakota brænder hurtigt og effektivt og når du først opdager at du mangler brændsel så er det for sent…. Hvis du er i nærheden af gran, kan du med fordel bruge de nederste døde grene. De brænder fantastisk da de er knas tørre og fyldt med harpiks som også brænder super godt.

Leave No Trace – På dansk, efterlad ingen spor. Det er så vigtigt at vi respekterer naturen og efterlader den pæn når vi har været i den og brugt den. Husk på at vi arver ikke naturen fra vores forfædre….vi låner den af vores børnesbørns børns børn. Når du er færdig med at lave bål, er det nemt at dække det til med den jord du gravede op. På den måde efterlader du ikke nogen grimme afbrændte ting. Har du bio affald, altså KUN madrester, kan du grave det ned sammen med bålresterne.

Valg af “gravsted” – Ja okay, det er knapt så dramatisk som det lyder men du skal jo grave. Det nemmeste er at grave i sandet jord eller skovbund. Ulempen ved det sandet jord, er at den let styrter sammen når jorden tørrer pga. varmen fra ilden.

ADVARSEL! – Undgå steder med mange sten og i særdeleshed nede i ildhullet. Sten der har været gravet ned, indeholder meget fugt og når fugten i stenene bliver udsat for varme udvider det sig. I bedste fald revner stenen bare nede i hullet, i værste fald eksploderer den op i hovedet på dig med et brag. Jeg har prøvet at der var mange små sten der på skift eksploderede og gav mig rifter i ansigtet. Én brændende flig af en sten (ca 700-800 grader) op i dit øje og skaden er sket! 

BRANDFARE ved gamle tørvemoser – Det er ikke altid helt ufarligt at grave sit bålsted ned. Er du i nærheden af tørv i undergrunden, kan du risikerer at starte en større brand UNDER jorden. Læs bare denne artikel fra lokalavisen

Lovgivning – Uanset hvor du laver bål, også selv om det er hjemme i din egen have, er der regler og love der skal respekteres. Det er altid dit ansvar i den sidste ende.....

Teksten er skrevet af Bjarke Petersen (ejer af paaskovtur.dk) og er copyright beskyttet. Må ikke kopieres uden forudgående aftale.

0
Naturnær

Avatar / Picture

Registered:
Posts: 1,117
Reply with quote  #2 
Fedt tutorial, Bjarke. Jeg har ikke selv nogen erfaring med dakota firepit, men det har altid tiltalt mig. Og lækkert fatwood du har fundet dig [biggrin]

Jeg vil dog lige pointere, at det ikke bliver mere lovligt at lave bål i skoven, af at man graver det ned. Det er KUN lovligt, hvis man er i en privat skov, som man selv ejer, eller har en aftale med ejeren. Jeg er ikke engang sikker på at det er okay at gøre på lejrpladser/bålpladser.

__________________
MVH Jesper. "In the school of the woods, there is no graduation day." — Horace Kephart
0
Lumberjack

Avatar / Picture

Moderator
Registered:
Posts: 2,145
Reply with quote  #3 
Super fedt Hr.P[thumb]

Pisse flot skrevet, nemt og læse venligt.
Jeg synes som du selv skriver at det er en lækker bål-type til madlavning. Jeg har som regl en lille grillriste i tasken som nemt smides over huller og bum, så er der bacon[biggrin] Uhhhmmmm, nu er jeg sulten.

Godt arbejde[wink]

__________________

Tiiimber!!!

https://www.youtube.com/channel/UCxEILgHVWki_4onR8eS52ZA
https://www.instagram.com/lumberjack.dk/
0
Sanduglen

Samler
Registered:
Posts: 109
Reply with quote  #4 
Rigtig fin beskrivelse [thumb]


Udover sten skal man dog også passe på i områder med meget humus/tørverig jordbund - det vil selvfølgelig sige moser, men også visse typer skovbund. Det er knap så Leave No Trace-agtigt, hvis man mærker jorden brænde under sig [wink]
0
Woody

Avatar / Picture

Jæger & samler
Registered:
Posts: 2,469
Reply with quote  #5 
Fed tutorial Bjarke! [thumb]

Jeg har også prøvet det få få gange i sin tid, men blev for magelig til graveriet. Men hvis man bruger Dakota hullet og derimod bliver træt af at bruge/udskifte de grønne grene, så kunne det også virke med en tripod til at hænge potten over hullet med. [smile]  

__________________
Det dragende ved naturen er, at i den behøver man kun at være - og ikke at gøre.

0
Lars

Avatar / Picture

Jæger & samler
Registered:
Posts: 923
Reply with quote  #6 
tilskriver mig hvad de andre skriver. det er også fedt at du giver en heads up på hvad der er af risiko forbundet med den slags spas, det sparer folk for nogle grimme førstehåndserfaringer
__________________
Indian man make small fire, sit close by
White man make BIG fire,  sit far away
0
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #7 
Naturnær@ Ja bcdk og jeg fandt fatwood i så rigelige mængder at vi aldrig kommer til at mangle igen, som i nogensinde [biggrin] Giv dig i kast med det, you won't regret it.

Lumberjack@ Mad-øre.... du er og bliver et mad-øre, men så er vi to Muhahahahaaaaaaaa! [wink]

Sanduglen@ Du har så evigt ret [thumb]

MadeInWoodland@ Det tager fis og en bejmand og grave de to bette huller og så lige forbinde dem sammen [tongue] Nu må du ikke skræmme folk til at tro at de skal have fat i Cramo og leje en minigraver for en dag hahaha!

Lars@ Der er ALTID fordele og ulemper ved alting. Det er vigtigt at der er fokus på sikkerhed.

Derudover vil jeg lige sige at jeg på baggrund af den feedback som jeg har fået og måske vil få mere af, vil trimme indlægget ind, således at alle får bedst mulige oplevelse af den. I er velkommen til at eksperimentere og komme tilbage med kommentarer til det I nu har prøvet. Jeg er ikke ekspert i Dakota Fire Hole, men jeg har efterhånden lavet et en del gange og hver gang bliver jeg klogere. Forslag til forbedringer bliver implementeret i indlægget, sådan at man ikke behøver at læse alle kommentarer igennem [smile] Så bare gi' gas!

0
Troels

Avatar / Picture

Moderator
Registered:
Posts: 3,369
Reply with quote  #8 
fed tutorial - flot arbejde [thumb]
0
Don Von Gun

Avatar / Picture

Administrator
Registered:
Posts: 3,659
Reply with quote  #9 
Fin tutorial Hr. P. [thumb]

Alle båltyper efterlader kun aske, hvis man skraber gløderne sammen.

/Don

__________________
https://www.instagram.com/don_von_gun/
0
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #10 
Quote:
Originally Posted by Don Von Gun
Fin tutorial Hr. P. [thumb]

Alle båltyper efterlader kun aske, hvis man skraber gløderne sammen.

/Don


Tak [smile]

Ja det har du da ret i, det kan jeg da godt se nu du nævner det. Det er hermed rettet [wink]
0
Reno Jensen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 208
Reply with quote  #11 
DSC03573.JPG  Helt klart en af de rareste båltyper om man ønsker bål......

Mvh Reno Jensen


0
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #12 
Reno@ - YEEEEAH! You're my Hole-Mate.....arj det kom forkert ud [eek] hehe [biggrin]
0
Aka.jobbe

Registered:
Posts: 518
Reply with quote  #13 
Det er jo en super måde til at lave et diskret madbål på der ude i naturen. Fedt fedt fedt.
0
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #14 
Der er tilføjet en video nu. Jeg beklager kvaliteten... jeg brugte mit gamle Canon IXUS 85I og det kan jeg se nu er en fejl [wink]
0
Lumberjack

Avatar / Picture

Moderator
Registered:
Posts: 2,145
Reply with quote  #15 
Lækker lille demo - dejligt at se lidt video på dette[wink]
__________________

Tiiimber!!!

https://www.youtube.com/channel/UCxEILgHVWki_4onR8eS52ZA
https://www.instagram.com/lumberjack.dk/
0
Woody

Avatar / Picture

Jæger & samler
Registered:
Posts: 2,469
Reply with quote  #16 
Så videoen på YT i går Bjarke, den er super. God teori bag båltypen der også blev præsenteret - og det kan godt være at der ikke er HD kvalitet tilgængelig, men jeg synes nu kvaliteten er helt fin. Det er jo ikke grynet eller lign. [smile][thumb]
__________________
Det dragende ved naturen er, at i den behøver man kun at være - og ikke at gøre.

0
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #17 
Tak Woody [smile]

Jeg tænkte jo bare at sådan et lille compact kamera, det var da lækkert og let at have med - DOH! Jeg skulle jo have taget mit spejlrefleks med...hmmm Sidste år havde jeg sågar noget rigtig lir til det, nemlig en trådløs mikrofon lige til at sætte i kraven [biggrin] Så ligner man en rigtig studievært hahahahaha.....
0
Sanduglen

Samler
Registered:
Posts: 109
Reply with quote  #18 
Sådan som jeg forstår det, så handler bushcraft om, at klare sig med det man kan finde i naturen - skal man bruge en "trådløs mikrofon", ja så finder man selvfølgelig sådan en......

[larve2_07584_lille] 

[biggrin]
0
bushcraftdk

Avatar / Picture

Administrator
Registered:
Posts: 3,146
Reply with quote  #19 
sanduglen,  HE HE [biggrin] [thumb]

Hr. P, så kom jeg jo næsten med på den tur alligevel [wink][thumb]

__________________
Mvh. Jesper
Improvise, adapt, overcome!

0
Hr. Petersen

Jæger & samler
Registered:
Posts: 808
Reply with quote  #20 
Quote:
Originally Posted by bushcraftdk
sanduglen,  HE HE [biggrin] [thumb]

Hr. P, så kom jeg jo næsten med på den tur alligevel [wink][thumb]



HAHAHAH det er en utrolig flot øko mikrofon. Der er næppe tale om en af mærket RØDE [tongue]
Ja Jesper, du manglede sgu. Til orientering kom jeg hjem med et af de der jævle monstre på min læg. Alle ved vidst hvilket monster der er tale om. Det var en amøbe så ingen panik, men jeg hader dem så inderligt. Dog - vi er lidensfæller her [biggrin]
0
Previous Topic | Next Topic
Print
Reply

Quick Navigation:

Easily create a Forum Website with Website Toolbox.