Bushcraft forum
Sign up Calendar Latest Topics
 
 
 


Reply
  Author   Comment  
Troels

Avatar / Picture

Moderator
Registered:
Posts: 3,369
Reply with quote  #1 
Træbrændere eller "wood stoves" er sjove og er baseret på et dejlig simpelt koncept.
For år tilbage har jeg brugt hjemme-lavede træbrændere og en "Bush Buddy" - generelt var de for skrøbelige og havde et for lille "forbrændings-kammer" i forhold til hvad de fyldte i en taske. Det er mest praktisk hvis træbrændere passer ned i en af de gryder man allerede ejer [wink]

I sammenpakket tilstand fylder Toaks træbrænder ca 10,5 x 10,5 cm, men "udfoldet" er den relativt høj. Dermed kan man fodre den med "lange" pinde (ca 20 cm) og stadig ha en gryde stående ovenpå. Forbrændingskammeret måler ca 9,7 x 20 cm (d x h).
[99HC8a] 
Det store og høje volumen gør den væsentlige mere nyttig end mine tidligere træbrændere.

På denne tur eksperimenterede jeg med vejbred, særligt de modne frø. Frøskallerne fra vejbred kaldes også loppefrøskaller (kan købes på apoteket til at afhjælpe "tynd mave"). De har et fornuftigt indhold af protein (ca. 15-20 % af ferskvægten).
[3wrIMK] 

Et mix af blade og frø fra almindelig vejbred... I baggrunden for-tørres vådt brænde.
[j65mXg]  [LP4WUl] 


Træbrændere er også hurtigere at lave mad på sammenlignet med et egentligt madbål. Det er praktisk med utålmodige børn [smile] ... og træbrændere kan man tillader sig at bruge langt flere steder end et egentligt bål.
[SlpMrG]    



Billeder fra en aften kaffetur på stranden
[VO6H1D] 
[ngRpxr] 
Træbrændere er ret effektive. En liter vand  kan koges med meget mindre brænde end over et almindeligt bål. Det brænde man fodre den med kan også være mere fugtigt end til et bål.
Kommer man lidt sent af sted i mørke og regnvejr til en kaffetur på stranden, så er begge aspekter ret praktiske da de fleste småkviste er fugtige og svære at finde i mørke [wink]

I opstarten fodrer jeg godt til med lange tynde pinde. De giver flere gløder og varme til at gøre træbrænderen selvkørende og mere "alt-ædende".
[QT5BIv] 
.... de lange pinde brænder over i halve og stoppes bare tilbage i brænderen.

Store mængder fugtigt brænde kan dræbe træbrænderen. En løsning er at tørre det på toppen af brænderen hvor det ikke suger varme ud af forbrændingen.
[Byr9jM] 

Når det så er tørt/brændende, har man rigeligt brænde til at koge kaffevand [biggrin]
[DArH1L] 

Træbrænderen giver, trods den lille størrelse, stadig fornemmelsen af bål [thumb] 
[m2sZ5z] 
... selvom den skal fodres oftere

Hvis man smider tykkere stumper træ i, så forlænger det selvfølgelig brændetiden. Det kræver dog en god base af glødende kul, ellers dræber det brænderen.
[BXlqrQ] 


Alt i alt en god lille brænder, som fremfor alt har et langt større forbrændingskammer og er mere robust end mange alternativer. Toaks træbrænder erstatte ikke et egentlig bål, men den er god til alle de små skæve ture [smile]

Det eneste jeg ville ændre på Toaks træbrænder, ville være at lave den i rustfrit stål fremfor titanium. Det ville sænke prisen. Men selv i titanium er prisen ca. det samme som flere andre wood gas stoves på markedet.

Købt fra bushcraftbutikken
0
Don Von Gun

Avatar / Picture

Administrator
Registered:
Posts: 3,716
Reply with quote  #2 
Bushbox XL'eren er ikke optimal til brug af pande, der skal gerne et par pinde mellem top og pande for at der kan komme flammer ud.
Denne ser ud til at lukke flammerne bedre ud i toppen?

Flotte billeder. [thumb]


/Don

__________________
https://www.instagram.com/don_von_gun/
0
Troels

Avatar / Picture

Moderator
Registered:
Posts: 3,369
Reply with quote  #3 
Tak Don !

Ja, det kunne ligne at træbrænderen ville egner sig til pander ifht. varmefordelingen, men samtidig kunne den relativt smalle+høje brænder blive ustabil med en stor pande på toppen.
Jeg har dog aldrig haft en pande med på tur [smile]
0
Troels

Avatar / Picture

Moderator
Registered:
Posts: 3,369
Reply with quote  #4 
En lille opdatering...
Bruger man det typiske nalgene bottle format (~ pathfinder steel bottle), så kan pakkevolumenet effektiviseres sådan.

[vfbsxw] 
[KBaCpp] 

NB: Den lille kop falder ned i brænderen, jeg havde dog en større gryde med på denne tur, så det var ikke et problem. Alternativ kan den lille gryde bruges med et par grønne grene som støtte.
0
Previous Topic | Next Topic
Print
Reply

Quick Navigation:

Easily create a Forum Website with Website Toolbox.